Fortælleren sendes af sine forældre på dannelsesrejse i Rom, hvor han bor hos en af faderens gamle veninder. Her hører han historien om Lucrezia Borgia og hendes storforbrug af elskere, og man viser ham det tomme hus, hvor "Fru Lucrezia" boede i sin tid. Huset står angiveligt tomt, og har gjort det i nogen hundrede år - men hvem er så den spøgelsesagtige kvindeskikkelse i vinduet til det tomme værelse på første sal?

Novellen er skrevet i 1846, men blev ikke udgivet i Merimées levetid. Især den lidt forhastede afslutning på historien viser, at der er tale om en idé, der aldrig rigtig blev færdig, men ellers fremviser novellen Merimées stil på det bedste.