Montague Rhodes James: En advarsel til de nysgerrige - eBibliotek 1800

[Hjem]
Gå til indhold
Montague Rhodes James: En advarsel til de nysgerrige - Forside
Montague Rhodes James: En advarsel til de nysgerrige
Endnu en samling af spøgelseshistorier fra mesteren M. R. James' hånd:

  • Det hjemsøgte dukkehus
    En samler køber et stort dukkehus fra en antikvitetshandler, der er mere end glad for at komme af med det. Køberen stiller huset op i sit soveværelse, og om natten sker der sære ting: dukkehuset får liv.
  • Den ualmindelige bønnebog
    Hr. Davidson er historiker og tilbringer i anledning af sin forskning et par dage "på landet". Her bliver han interesseret i et gammelt herregårdskapel, hvor han finder nogle eksemplarer af en særlig udgave af den anglikanske kirkes "Almindelig Bønnebog" – dels er den trykt i Cromwells regeringstid, hvor den var forbudt, dels har den det med altid at være åben på en bestemt side, uanset hvor mange gange den bliver lukket og tildækket.
  • En nabos grænsepæl
    Under arbejdet med at katalogisere en bogsamling falder fortælleren over et mystisk vers, og da han siden tilfældigt kommer til det sted, verset handler om, hører han en forfærdelig lyd – et skrig "af den slags, som får én til at spekulere på, om der er knækket et eller andet i éns hjerne".
  • Udsigt fra en bakketop
    Mr. Fanshawe besøger en ven på dennes herregård et sted i det sydvestlige England. Efter en varm sommerdag tager de to venner en spadseretur til et udsigtspunkt i nærheden, hvor Fanshawe gennem sin kikkert får øje på et smukt tårn i nærheden og en nøgen bakke, hvor man tilsyneladende har opstillet en galge med en dukke ophængt. Problemet er bare, at det kloster, han kigger i retning af, er en ruin, og ikke har noget i retning af det tårn han ser, og at bakken er dækket af træer og ikke har nogen galge.
  • En advarsel til de nysgerrige
    En ung mand finder en af de gamle angelsaksiske kongers kroner, som han graver op og tager med sig. Men kronen er bevogtet, og vogteren finder sig ikke i, at man fjerner skatten.
  • En aftenunderholdning
    I de gode gamle dage kunne bedstemødre fortælle børnebørnene nogle utrolig interessante historier, mens fader blundede foran kaminilden. Her er det en historie om, hvorfor børnene skal lade være at plukke bær langs en nærmere angivet sti … en temmelig voldsom historie, der indeholder genfærd, hængte mænd, mord og andre sære hændelser.

Pris: 45.–
Download et uddrag af uddrag af ebogen eller læs det online (åbner i et nyt vindue).

Køb ebogen:
Find den billigst med bogpriser.dk eller bog.nu eller direkte fra vor distributør ebog.dk.

ISBN 978-87-7979-705-5 – Format: epub 3 – Tilgængelig fra 3. oktober 2020.
Tilbage til indhold