• Arsène Lupin - Gentlemantyven

I selskab med Arsène Lupin er man sjældent i tvivl om, hvem der er skurken – han stjæler og bedrager – og somme tider sender han kosterne retur – ikke blot for at berige sig selv, men fordi det morer ham, at han kan. "Gentlemantyven" samler de ni første fortællinger, som Maurice Leblanc skrev om den elegante og snedige supertyv, hvori han for første gang spiller både den parisiske politiinspektør Ganimard og selveste Sherlock Holmes på næsen.

Samlingen indeholder:

  • Arsène Lupin lader sig arrestere - et øjebliks uopmærksomhed, forårsaget af en smuk kvinde, medfører at Lupin bliver taget af politiet. –
  • Arsène Lupin i fængsel - skønt fængslet i Paris gennemfører Lupin et større kunsttyveri i Normandiet. –
  • Arsène Lupins flugt - efter først for sin egen underholdnings skyld undviger Lupin fra en fangetransport, ryger en cigar og drikker en kop kaffe, før han spadserer tilbage til Santefængslet. Senere flygter han dog for alvor … –
  • Den mystiske rejsende - en forbryder, der udgiver sig for at være Arsène Lupin, udplyndrer den rigtige mestertyv. Politiet venter på perronen i den næste by, og Lupin ligger bastet og bundet i togvognen. –
  • Dronningens halsbånd - Et kostbart halssmykke, der har tilhørt dronning Maria Antoinette, bliver stjålet, og tyveriet bliver aldrig opklaret – indtil Arsène Lupin flere år siden optræder som "detektiv" i sagen. –
  • Hjerter Syv, eller Hvordan jeg lærte Arsène Lupin at kende – fortælleren beretter, hvordan et indbrud i hans hus er starten på en række dramatiske begivenheder, hvor han kommer i forbindelse med Arsène Lupin og bliver hans officielle kronikør. –
  • Fru Imberts pengeskab - Arsène Lupin kommer til kort i denne historie, hvor den ene bedrager er klogere end den anden. –
  • Den sorte perle - Léontine Zalti var en gang rig og beundret, men hendes formue er svundet ind og hendes berømmelse falmet. Tilbage af fordums storhed er kun den berømmelige sorte perle – og den vil Lupin gerne have fingrene i. Men det går ikke som planlagt - da han bryder ind hos md. Zalti, finder han hende myrdet og perlen forsvundet. –
  • Sherlock Holmes kommer for sent – Lupin er under dække gæst på slottet Thibermesnil, hvorfra han planlægger at bortføre en del kunstgenstande. Det lykkes også, men slottets ejer tilkalder den store engelske detektiv fra Baker Street. Dette, i forbindelse med tilstedeværelsen af den unge dame fra den første historie, Nelly Underwood, medfører at kuppet falder en del anderledes ud, end Lupin havde planlagt, samtidig med at han afslører en ny og følsom side af sig selv. –

Maurice Leblanc:
Arsène Lupin - Gentlemantyven

  • ISBN 978-87-7979-739-0
  • 45,00 kr. (vejl.)


  • - Find den billigst med bogpriser.dk eller bog.nu


    Du kan også købe den direkte fra vor distributør ebog.dk.

Tags: Maurice Leblanc