Jules Verne: Fem tidlige fortællinger - eBibliotek 1800

[Hjem]
Gå til indhold
jules-verne-fem-tidlige-fortellinger - Forside
Jules Verne: Fem tidlige fortællinger
En samling af kortere fortællinger, som blev skrevet før Vernes gennembrud med "5 uger i ballon":
 
  • Den første mexicanske flåde (1851)
    - om et mytteri på to spanske skibe, hvor mytteristerne planlægger at  sælge skibene (og deres arbejdskraft) til den nydannede mexicanske  føderation.
  • Et drama i luften (1851)
    - En ballonskipper venter på passagerer, da en ukendt mand pludselig  springer om bord. Hans eneste ønske er at komme så højt op som  overhovedet muligt.
  • Martin Paz (1852)
    - Indianeren Martin Paz elsker hemmeligt Sara, jøden Samuels datter.  Martin er samtidig en af lederne for den indianske oprørsbevægelse i  Peru - og disse to omstændigheder kan godt komme i vejen for hinanden.
  • Mester Zacharius (1854)
    - Urmageren mester Zacharius er døende, og alle de ure, han har lavet  begynder et for et at gå i stå. Til sidst er kun eet ur intakt, og for  at få fat i det - og kunne fortsætte med at leve - forlanges, at han  giver sin datters hånd til en mand, der står i ledtog med Djævelen.
  • En overvintring i isen (1855)
    - Jean Cornbutte beslutter at rejse ud for at søge efter sin søn Louis,  der er forsvundet i Nordhavet. Jean og hans besætning fryser dog selv  inde ved øen Shannon i Nordgrønland.

2. på ny gennemsete og opdaterede udgave  – nu illustreret med de originale træsnit fra Musée des Familles 1851-55.

Pris: Gratis til personlig, ikke-kommerciel brug.


ISBN  978-87-7979-818-2 – Format: epub 3 – Tilgængelig fra 30. oktober 2022.
Tilbage til indhold