
Joseph Sheridan Le Fanu: Værelset i Den flyvende Drage
Den rige unge englænder Richard Beckett er i 1815 taget til Frankrig, dels for at prøve lykken ved de parisiske spilleborde, dels for at tage det land i øjesyn, der så længe har været lukket for englændere. I løbet af kort tid har han fået flere indflydelsesrige venner, en enkelt fjende – den koleriske oberst Gaillarde –, og er fuldt optaget af at redde en smuk, ung og gådefuld grevinde ud af hendes jaloux, halvgamle ægtemands klør.
For at være tæt på begivenhederne (og grevinden) flytter han ind på et værelse på hotellet Den flyvende Drage – i et værelse, hvorom rygtet vil vide, at det er hjemsøgt, og at flere er forsvundet under deres ophold. Intrigerne hober sig op – er det hele måske i virkeligheden et snedigt udtænkt komplot mod Richards liv og penge?
Illustreret med fem stik af J. A. Pasquier fra førsteudgaven i London Society 1872. (Gengivelsen af illustrationerne er ikke så køn i Adobe Digital Editions, men det er Adobes skyld og ikke min!)
2. på ny gennemgåede og opdaterede udgave.
Pris: Gratis til personlig, ikke-kommerciel brug.
ISBN 978-87-7979-923-3 – Format: epub 3 – Tilgængelig fra 9. september 2023.