J. P. Jacobsen: Irmelin Rose - eBibliotek 1800

[Hjem]
Gå til indhold
J. P. Jacobsen: Irmelin Rose – Digte og udkast - Forside
J. P. Jacobsen: Irmelin Rose - Digte og udkast
J. P. Jacobsen nåede ikke at få mange af sine digte udgivet på tryk i sin levetid, og han efterlod en mængde udkast og begyndelser til, hvad han uden tvivl har planlagt til at blive større værker – såvel digte som fortællinger og skuespil. Efter hans død samlede Edvard Brandes og Vilhelm Møller et udvalg, og for hver ny udgave af hans samlede værker er der blevet bygget lidt til.

Denne samling er på ingen måde en definitiv udgave af Jacobsens samlede værker – jeg har udeladt en mængde "tekststumper" og andet, som jeg har fundet for småt og ubetydeligt (hvad der selvfølgelig er sket ud fra en ganske subjektiv opfattelse). Der er medtaget digtsamlingen Hervert Sperring, den forunderlige blanding af digte og fortællinger i en ramme, der udgøres af En kaktus springer ud (heri ikke mindst den formidable cyklus Gurre-sange), og henved halvtreds løse – og for adskilliges vedkommende sandsynligvis ufærdige – enkeltdigte. Endelig er medtaget teksterne Wiebe Peters, En rejseerindring, Af en fortælling, Faustina (en dramatisk scene, som skulle have været starten på et skuespil), samt En markedsscene, som forfatteren trak ud af novellen Mogens, umiddelbart inden den gik i trykken.

Samlingens navn er taget efter Jacobsens måske mest berømte digt Irmelin Rose, som senere er sat i musik af Carl Nielsen.

2. forøgede og opdaterede udgave.

Gratis til ikke-kommerciel brug.


ISBN  978-87-7979-971-4 – Format: epub 3 – Tilgængelig fra 27. januar 2024.
Tilbage til indhold