Honoré de Balzac: Kærlighed i maske - eBibliotek 1800

[Hjem]
Gå til indhold
Honoré de Balzac: Kærlighed i maske - Forside
Honoré de Balzac: Kærlighed i maske
Léon de Préval, en ung kavalerikaptajn er på orlov i Paris, hvor han på Operaballet møder en maskeret kvinde i rød domino, som han forelsker sig hovedkulds og til op over begge øren i. Hun giver ham gerne alt, hvad han vil, men der er betingelser: Han skal, med bind for øjnene, følge hendes tjener til en ikke nærmere angivet adresse, love ikke at tale eller stille spørgsmål ved noget, og aldrig siden prøve at opsøge hende. Han har blot at afvente de oplysninger, som hun tilsiger ham, at han efter nogen tid vil få fra hende …

Balzac var en stor beundrer af en af tidens "celebrities" Dorothea von Biron, fyrstinde af Kurland og siden hertuginde af Dino, af Talleyrand og af Sagan, som han traf flere gange, og også besøgte i hendes hjem. Forfatterens beundring var ikke gensidig – hun fandt ham vistnok grim og kedsommelig og hans værker "sikkert vulgære", men det sagde hun ikke højt før senere; Balzac på sin side benyttede hende som forlæg for flere af sine personer og forærede hende som en slags hyldest et smukt indbundet manuskript, en lille roman skrevet med dette ene formål for øje: Kærlighed i maske. Den henlå sammen med lignende foræringer fra tidens større og mindre ånder i mere end et halvt århundrede i hertugindens efterladte bibliotek, indtil hendes søn i starten af 1900-tallet forærede den til en ven, som sørgede for at den blev udgivet.

Pris: Gratis til personlig, ikke-kommerciel brug.


ISBN  978-87-7979-864-9 – Format: epub 3 – Tilgængelig fra 25. marts 2023.
Tilbage til indhold