George du Maurier: Trilby - eBibliotek 1800

[Hjem]
Gå til indhold
George du Maurier: Trilby - Forside
George du Maurier: Trilby
Trilby O'Ferrall er en halvt irsk, halvt fransk pige, der lever som strygerske og model for kunstnerne i Paris. Hos sine tre kunstnervenner Taffy, lairden og Lille Billi møder hun den jødiske musiker og hypnotisør Svengali, der bliver hendes skæbne, da han forvandler Trilby fra en tonedøv grisette til verdensberømt sangerinde.

Romanens skildring kunstnerbohemen i Paris i midten af 1800-tallet har fået en underordnet plads i litteraturen i forhold til det mere sensationelle tema omkring Trilby og Svengali. Forfatteren giver – ud fra forfatterens egne erfaringer og oplevelser i miljøet, må man antage – et billede af dette miljø, som er nok så læsværdigt og i et noget anderledes og utraditionelt sprog end så mange andre af tidens forfattere. "Trilby" var i en periode voldsomt populær, især i USA, og satte sig flere spor i eftertiden, dels som typen på en hat – efter en model, som titelfiguren bar i en teateropsætning – og navnet Svengali som beskrivelse af en person, som udøver en form for psykisk dominans over og udnyttelse af andre.

En enkelt bemærkning til læsere, som bruger oplæsningssoftware og lignende: Der tales en hel del gebrokkent tysk og fransk i bogen, og det har følgelig ikke været muligt at kode ebogen med sprog-tagging i noget større omfang. Afhængig af den anvendte stemmegenerator kan det således muligvis være en blandet oplevelse. Der er desværre grænser for mulighederne for at gøre den type tekst tilgængelig for læsehandicappede, uanset EU-direktiver og god vilje.

2. på ny gennemgåede og opdaterede udgave.

Gratis til ikke-kommerciel brug.


ISBN  978-87-7979- 981-3– Format: epub 3 – Tilgængelig fra 17. februar 2024.
Tilbage til indhold