Émile Zola - eBibliotek 1800

[Hjem]
Gå til indhold
Émile Zola
Émile Zola
Émile Édouard Charles Antoine Zola (født 2. april 1840 i Paris – død 29. september 1902 sst.) var en fransk forfatter og journalst, som betragtes som en af de førende repræsentanter for naturalismen (i Danmark bl.a. repræsenteret ved forfattere som Herman Bang, J. P. Jacobsen og Henrik Pontoppidan). Han debuterede i 1864 med en drømmende og noget usammenhængende novellesamling Eventyr til Ninon, men først efter to-tre mindre succesfulde romaner slog han igennem med Thérèse Raquin, en voldsom historie om udenomsægteskabelig kærlighed, mord og samvittighedsnag, et værk, som flere kritikere af det bedre borgerskab anså for at være noget svineri – et prædikat som i øvrigt de fleste af hans værker blev udstyret med. Temaerne dukker op igen i flere af hans senere værker, hvoraf de vigtigste er den enorme tyve-binds Rougon-Macquart-serie om en familie under det 2. kejserdømme, Tre Byer-trilogien om Pierre Froment, en præst uden tro, men med megen idealisme, samt den ufuldendte tetralogi De fire evangelier, hvis sidste bind aldrig blev skrevet, da forfatteren døde.

Zola gjorde sig også bemærket som en besk klummeskribent i et hav af franske dagblade, og som forfatter af artiklen J'Accuse i blade L'Aurore 13. januar 1898, et åbent brev til den franske præsident, hvori han beskyldte regeringen og hæren for antisemisme og falske anklager, nærmere betegnet i forbindelse med anklager mod en jødisk kaptajn Alfred Dreyfus, som blev dømt for spioneri på et tvivlsomt grundlag og sendt til den franske fangekoloni Djævleøen i fem år, før han – ikke mindst på grund af Zolas indsats – blev rehabiliteret og hans anklagere dømt. Sagen kostede Zola hans ridderkors, og indbragte ham bøder og fængselsdomme pga. ærekrænkelse.

Émile Zola døde af kulilteforgiftning i sin lejlighed i Paris om natten den 29. september 1902. Dødsfaldet, som aldrig blev fuldt opklaret, gav anledning til adskillige konspirationsteorier – han havde gennem årene skaffet sig mange fjender, både blandt kulturpersonligheder, politikere og militærfolk. (En skorstensfejer, som var medlem af et nationalistisk selskab, skulle ifølge sin egen langt senere tilståelse have været ansvarlig.)

Læs mere om Émile Zola i Wikipedia (fransk).
Tre Byer
Tre romaner med præsten Pierre Froment og hans til tider ret anstrengte forhold til de fænomener, som hans religion giver sig udslag i.
ISBN 978-87-7979-893-9

I Émile Zolas "Lourdes" (Tre byer bind 1) og følger manpræsten Pierre Froment på hans rejse til valfartsbyen Lourdes i Pyrenæerne sammen med en tidligere kæreste, Marie Guersaint, og hendes far. Marie håber at finde helbredelse for sin sygdom, der binder hende til en kørevogn. Pierre for sin manglende tro.
0,00 kr
ISBN 978-87-7979-894-6

5 år efter pilgrimsrejsen til Lourdes har Pierre Froment skrevet en bog om den fornyelse af den katolske kirke, han mener er nødvendig - og i den anledning er Pierre blevet inviteret til Vatikanet for at forsvare sit værk, som er i kirkens censurorganisations søgelys.
0,00 kr
ISBN 978-87-7979-895-3

Tre år efter hjemkomsten fra Rom har Pierre Froment begravet sig i velgørenhedsarbejde i Paris og sin virksomhed som præst. Han regnes nærmest for at være en levende helgen, men er dog – en præst uden tro.
0,00 kr
Les Rougon-Macquarts
er med sine tyve bind Zolas uomtvistelige hovedværk, hvori han udforsker en families natur- og socialhistorie under det andet kejserdømme fra 1851, hvor Napoleon III indsatte sig selv som kejser, til 1871, hvor det hele faldt sammen efter krigen mellem Frankrig og Tyskland.

Selv om der er mange personer, der optræder i flere af romanerne, og enkelte af dem er direkte fortsættelser af hinanden, er det ikke nødvendigt at læse dem alle eller at følge nogen bestemt rækkefølge - hver roman er et selvstændigt værk, som kan læses uafhængigt af de øvrige (flere af seriens bind har aldrig været oversat til dansk før nu, eller findes kun i uopdrivelige udgaver i dagblade og tidsskrifter), og serien er således nærmest ét stort tag-selv-bord. Herfra anbefaler vi dog, at man starter med Familien Rougon, hvor man møder de fleste af hovedpersonerne i de øvrige bind, og slutter med Doktor Pascal,  hvor Zola samler trådene og fortæller om mange af personernes senere skæbne.

Zola anbefalede i en introduktion til Doktor Pascal at læse serien i en rækkefølge, der er noget anderledes end den rækkefølge, han skrev den i - se nedenfor. Samtlige bind - også dem, der ikke tidligere har været udgivet på dansk - fås her fra forlaget.

  1. Familen Rougon
  2. Hans Excellence Eugène Rougon
  3. Kampen om byttet
  4. Penge
  5. Drømmen
  6. Erobringen af Plassans
  7. Storborgerliv
  8. Damernes Paradis
  9. Fader Mourets synd
  10. Et blad af kærlighedens bog
  11. Paris' mave
  12. Livsglæde
  13. Faldgruben
  14. Mesterværket
  15. Menneskedyret
  16. Germinal
  17. Nana
  18. Jord
  19. Det store sammenbrud
  20. Doktor Pascal
ISBN 978-87-7979-191-6

Med udgangspunkt i "stamfamilien" – Adelaide Fouque og hendes to mænd Rougon og Macquart præsenteres en række af de personer, som læseren senere møder i seriens følgende nitten bind.
67,50 kr
ISBN 978-87-7979-192-3

Eugène Rougon er fra fattig provinsadvokat gået til at blive præsident for Nationalforsamlingen som tak for sine tjenester mod Napoleon III. Da han imidlertid efter nogen tid føler, at han er ved at miste kejserens gunst, tager han sin afsked. Men uden for magtens cirkler keder han sig gudsjammerligt …
67,50 kr
ISBN 978-87-7979-203-6

Mens Aristide Saccard spekulerer i byen Paris' udvikling under baron Haussmanns voldsomme og gennemgribende forandringer, går hans hustru Renée for lud og koldt vand, og der opstår efterhånden et erotisk forhold mellem hende og Maxime, Aristides søn fra et tidligere ægteskab.
67,50 kr
ISBN 978-87-7979-225-8

Den unge præst Serge Mouret plejes efter et nervøst sammenbrud af det unge naturbarn Albine på et afsidesliggende gods, og "falder" som "offer" for dybereliggende menneskelige følelser og parret fatter en dyb og inderlig kærlighed til hinanden
67,50 kr
ISBN 978-87-7979-232-6


0
Faldgruben

Af: Émile Zola, Kim N. Jensen (redaktør), Kim N. Jensen (revideret af)
Beskrivelse

Gervaise Macquart har ikke mange krav til et lykkeligt liv: at have et arbejde, kunne tjene det daglige brød, have et lille værelse og et beskedent bohave for sig selv, kunne opdrage sine børn, ikke at få prygl og at dø i sin egen seng. Men selv disse beskedne ønsker evner livet ikke at opfylde for hende.
67,50 kr
ISBN 978-87-7979-235-7

Aristide Saccard står efter en fallit tilbage som en paria på Paris' Børs. Han er dog stadig på jagt efter nye projekter for atter at komme på fode, og bygger sammen med ligesindede et korthus af udviklingsprojekter i Mellemøsten.
67,50 kr
ISBN 978-87-7979-257-9

Den forældreløse Felicien bor hos en plejefamilie i et hus, som ligger op til Plassans' katedral. Under sin opvækst påvirkes hun af katedralens nærhed og de mange religiøse myter, der knytter sig til den, mens hun drømmer om "prinsen på den hvide hest" …
67,50 kr
ISBN 978-87-7979-273-9

En ny præst i Plassans trænger sig langsomt ind i byens liv – først hos familien Mouret, hvor han hensætter Marthe Mouret i religiøst vanvid, og videre til flere af byens kvinder, samfundsliv og politik.
67,50 kr
ISBN 978-87-7979-278-4

Da Octave Mouret, den ældste søn af François Mouret og Marthe Rougon, kommer til Paris, har han som sit erklærede mål "at hæve sig ved hjælp af kvinderne". Han flytter ind i en beboelsesejendom, hvor en ven har skaffet ham et værelse, og starter derfra en odyssé blandt husets kvinder.
67,50 kr
ISBN 978-87-7979-283-8

Octave Mouret er blevet indehaver af magasinet "Damernes Paradis", som han har fået ved giftermål med den tidligere ejers enke, fru Hédouin.

Romanen fortæller under dække af kærlighedshistorien mellem Mouret og den lille ekspeditrice Denise Baudu, hvordan det moderne stormagasin udvikler sig i Paris i den sidste halvdel af det 19. århundrede, hvor "Damernes Paradis" står som et symbol på kapitalismens rå udnyttelse af både ansatte og kunder.
67,50 kr
ISBN 978-87-7979-319-4

Enken Helene Grandjean forelsker sig i en gift læge, Henri Deberle. Hendes svagelige datter kan imidlertid ikke acceptere, at moderen ikke mere kun helliger sig hende …
67,50 kr
ISBN 978-87-7979-339-2

Florent Quenu, der ved et uheld er blevet uskyldig dømt til deportation for et mord under statskuppet i december 1851, vender hjem til Paris, hvor han genfinder sin broder, spækhøkeren Quenu, og indlogerer sig hos ham. Quenus kone, Lisa, datter af Antoine Macquart er imidlertid utryg ved den fredsommelige drømmer, som Florent i virkeligheden er, og lader sig af den lokale sladder forlede til at lægge denne for had.
67,50 kr
ISBN 978-87-7979-366-8

Da Pauline Quenu bliver forældreløs, optages hun i huset hos familien Chanteau, der bor i en lille, forarmet fiskerby i Normandiet. Pauline knytter sig til onklen, der lider af en invaliderende gigtsygdom, men efterhånden som hun vokser til, vokser også hendes passion for fætteren, den vege Lazare. Pauline forsøger stadig at støtte ham i den ene vilde plan efter den anden, der dog hver gang strander på hans manglende interesse.
67,50 kr
ISBN 978-87-7979-387-3


0
Mesterværket

Af: Émile Zola, Kim N. Jensen (redaktør)
Beskrivelse

Maleren Claude Lantier skaber en ny og genial stilart, men anerkendes kun af sine nærmeste venner – publikum og kunstdommerne på Akademiet har kun latter til overs for ham. Han er besat af sin kunst, begynder på stadig større og mere umulige projekter, og hans besættelse æder efterhånden både ham selv og hans familie op.
60,00 kr
ISBN 978-87-7979-407-8

I denne den måske mest "sorte" af romanerne i Rougon-Macquart-serien blander Zola kærlighed og død med de vældige maskiners – personificeret i lokomotivet Lison, som Jacques elsker næsten som en kvinde ustoppelige fremdrift til en voldsom, medrivende og intens psykologisk thriller.
67,50 kr
ISBN 978-87-7979-437-5

Efter at være fyret fra sit arbejde som maskinarbejder ved jernbanerne i Lille for at have givet formanden en ørefigen, går Étienne Lantier på landevejen. En nat kommer han til en kulmine i det nordlige Frankrig tæt ved den belgiske grænse, hvor han får arbejde.

Ikke længe efter Étiennes ankomst ændrer ledelsen af minen på lønvilkårene, og de i forvejen udsultede arbejdere begynder en strejke, der bliver både lang, ødelæggende og blodig for begge parter.
67,50 kr
ISBN 978-87-7979-482-5

Gervaise Macquarts (Faldgruben) datter Nana er vokset op på Paris' gader og er i begyndelsen af bogen en andenrangs skuespiller med en enkelt succes i en forestilling på Variétés-teatret, hvor hun fremtræder halvnøgen som den lyshårede Venus. Mændene falder på stribe for den egentlig ikke særlig kønne eller intelligente, men meget fremkommelige pige, og inden længe lader hun sig rive med af strømmen, og ruinerer uden større reflektioner den ene rigmand efter den anden.
67,50 kr
ISBN 978-87-7979-545-7

Gamle Fouans beslutter at skifte med sine børn: den ekstremt nærige, men forholdsvis ærlige Fanny, den grådige og liderlige Stivnakke, og den fordrukne og uansvarlige Hyacinthe, kaldet "Jesus Kristus", mod at få ophold hos ét af dem og afgifter af de to andre. Den indbyrdes rivaliseren, som opstår mellem de tre søskende – den, der har faderen boende, har også størst chance for at få raget hans beskedne formue til sig – ændrer sig snart til et brutalt had, hvis virkninger breder sig til resten af landsbyen.
67,50 kr
ISBN 978-87-7979-591-4

Jean Macquart har mistet sin hustru og sin gård og har sluttet sig til den franske hær, da Prøjsen i sommeren 1870 erklærer Frankrig krig. Bogen følger Jean og hans ven, studenten Maurice Levasseur gennem krigen, og skildrer begivenhederne med næsten journalistisk nøjagtighed frem til nederlaget, Pariserkommunens anarki og det belejrede, brændende Paris.
67,50 kr
ISBN 978-87-7979-640-9

Pascal Rougon bor sammen med sin unge niece Clotilde i en lille landsby udenfor Plassans, hvor han foruden lægegerningen plejer sin interesse for arvelighedsprincipper gennem et studie af sin egen familie. Da hans husholderske og hans moder af forskellige årsager søger at tilintetgøre hans optegnelser, fortæller han Clotilde – og dermed læseren – om familiens historie, og samler op på nogle af de løse ender fra de tidligere bind.
67,50 kr
Enkeltstående romaner og novellesamlinger
ISBN 978-87-7979-943-1

Zolas bogdebut: Til Ninon – Simplicius – Balbogen – Hun som elsker mig – Kærlighedsfeen – Blodet – Tyvene og æslet – Fattigsøster
0,00 kr
ISBN 978-87-7979-135-0

Indhold: For en nats kærlighed – Jacques Damour – Olivier Becailles død – Kaptajn Burle – Angrebet på møllen – Erindringer fra tre krige – Kærlighed på kvisten – Den støvlepudsende madonna – Fugleskræmslerne
45,00 kr
ISBN 978-87-7979-295-1

Zola gjorde sig mange tanker om sin omverden, som han omsatte i sine værker - nogle af dem er temmelig ætsende iagttagelser, hvoraf vi har udvalgt nogle eksempler i denne lille samling: Katolske præster – Frøen – En rundrejse – Moderne børn – Hvorledes man dør
22,50 kr
ISBN 978-87-7979-240-1

Da Madeleine udsættes for et forsøg på voldtægt af sin plejefader, flygter hun til Paris. Her møder hun en ung læge, som - uden at nogen af dem egentlig vil det - bliver hendes elsker. Han dør imidlertid, og Madeleine slår sig sammen med en ung adelsmand, Guillaume, som hun gifter sig med. Men forholdet til hendes første elskede bliver ved at dukke op, og det får fatale følger for parret.
22,50 kr
ISBN 978-87-7979-916-5

En samling noveller fra magasinet Den europæiske Budbringer: Naïs Micoulin, Nantas, Olivier Becailles død, Madame Neigeon, Hr. Chabres skaldyr og Jacques Damour.
0,00 kr
ISBN 978-87-7979-762-8

"Thérèse Raquin" var Zolas tredje roman, som udkom i Frankrig i 1867, og hans første store succes. Den er et studie i begær, galskab og ødelæggelse, hvori forfatteren med klinisk præcision studerer og dissekerer sine objekters følelsesliv.
45,00 kr
Tilbage til indhold