I anden del af "Den gamle stue" er Cordts og Adelheids søn Finn blevet myndig, og hans første ønske som "voksen" er at flytte ind i "den gamle stue", som i slutningen af fortællingen af samme navn var blevet splittet ad og Cordts og Adelheids navne slettet på listen over dens retmæssige beboere. Forældrene bor stadig begge i huset, men lever hvert deres liv. Finn er en veg og livsupraktisk drømmer, hvis forsvarsløse sind bliver valpladsen for forældrenes vedvarende strid; han drages skiftevis mod faderen og moderen, men kan til sidst ikke overskue sin egen tilværelse.

"Den gamle stue" og "Cordts søn" blev udgivet anonymt i 1895 og 1896 - da "Cordts søn" udkom, var det dog ikke nogen hemmelighed, at forfatteren var Carl Ewald. Anmeldelserne af begge bøger var noget blandede - provinsbladene mente, at de var en gang symbolistisk tågesnak, mens hovedstadsbladene var mere positivt indstillede. Eftertidens litteraturhistorikere synes at være af den opfattelse, at de to bøger er forfatterens hovedværker - hvis man kan tale om noget sådant i en produktion, der rakte sig ind i snart sagt enhver litterær og journalistisk genre i samtiden.