
E. W. Hornung: Som en tyv i natten
A. J. Raffles 3
Da Bunny kommer hjem fra Boerkrigen uden Raffles, optager han atter sin virksomhed som forfatter, og i denne sidste samling fortællinger mindes han nogle af de kup og begivenheder, de sammen har udført.
A. J. Raffles er på mange måder en slags forgænger for den lidt senere franske gentlemanforbryder Arsène Lupin og mange andre mindre kendte romanfigurer af samme slags. Men han er en langt mindre kompliceret person uden de til tider meget højtflyvende mål og drømme som hans franske modstykke nærer. Raffles stjæler, fordi han kan, fordi han finder det spændende, og – fordi han konstant mangler penge. Enkelt og ligetil … men som læserne så i bl.a. historierne om Faustina i seriens 2. bind, og ligeledes i den afsluttende fortælling i dette bind 3, så har han dog også andre og mere følsomme sider.
Historierne i dette sidste bind om A. J. Raffles og Bunny Manders eskapader er:
- Lykken, der svandt
- Sølvtøjskisten
- Det lukkede hus
- Kriminalistklubben
- De gamle drenge
- En dårlig nat
- Tyvefælden
- De svandt, de svandt
- Det plyndrede museum
- De sidste ord
Pris: 45.-
ISBN 978-87-7979-765-9 – Format: epub 3 – Tilgængelig fra 6. november 2021.