
Charles Dickens: David Copperfield
David Copperfield beskriver i denne sin selvbiografi bl.a. sin opvækst hos den ondskabsfulde stedfader Murdstone og dennes ikke mindre afskyelige søster; tiden på en kostskole af den klassiske engelske slags, hvor han tages under den ældre elev Steerforths vinger, indtil han flygter og bliver adopteret af sin sære tante Betsey; opholdet hos advokaten Wickfield og dennes smukke datter Agnes, hvor han møder den ondskabsfulde, evigt "ydmyge" Uriah Heep; bekendtskabet med mr. Micawber der aldrig har penge, men altid håber på, at "noget vil vise sig"; og hvor han forelsker sig hovedkuls i sin principals datter, den smukke og forkælede, men ikke alt for kvikke Dora, som han senere bliver gift med …
David Copperfield var Dickens egen yndlingsroman, og den vrimler med sære og excentriske personager, som han i udstrakt grad hentede forbilleder til i sin egen familie og bekendtskabskreds.
Pris: 45.–
ISBN 978-87-7979-350-7– Format: epub 2 – Tilgængelig fra 31. marts 2014.