En samtidsfortælling, der foregår i første halvdel af 1800-tallet - om kærlighed med Askepot-elementer og forbyttede børn - i en vis forstand i hvert tilfælde - og en slutning, der er noget anderledes, end man måske ville forvente af forfatteren.

Carl Brosbøll skrev denne roman som 32-årig, og udgav den i 1839 med titlen Slægtskabet under pseudonymet "Carl". I 1896 - næsten 60 år senere - udsendte han den påny i en revideret og noget forkortet udgave med titlen Ungdoms kampe. Det er denne sidste, der vel må betegnes som "den definitive udgave", der her foreligger. Historien er en smule fragmentarisk sat sammen - det var hans første længere værk - men indeholder ikke desto mindre mange af de elementer, som Brosbøll senere udviklede til større fuldkommenhed under forfatternavnet Carit Etlar.