Arthur Conan Doyle: Mysterier og eventyr - eBibliotek 1800

[Hjem]
Gå til indhold
Arthur Conan Doyle: Mysterier og eventyr - Forside
Arthur Conan Doyle: Mysterier og eventyr
Mysterier og eventyr er en "rekonstruktion" af den tidlige samling "Mysteries and Adventures", som aldrig tidligere har været udgivet i sin oprindelige form på dansk. Samlingen indeholder 12 af Arthur Conan Doyles tidligste fortællinger, fra han som tyve-årig i 1880 fik udgivet The Mystery of Sasassa Valley anonymt, og frem til 1885 – to år før Sherlock Holmes så dagens lys.

Indhold:
  • Sasassa-dalens hemmelighed
    To fattige lykkejægere i Sydafrika kommer på sporet af et spøgelsesfænomen, som med den rette viden kan blive indbringende.
  • Amerikanerens fortælling
    En amerikaner på gennemrejse fortæller en historie om striden mellem Alabama Joe og den stilfærdige englænder, og om Arizonas sære planteliv.
  • En nat mellem nihilister
    Som ansat hos en korneksportør i Odessa bliver den unge Robinson sendt ud for at slutte en hemmelig handel, men forveksles undervejs med en international nihilistleder.
  • Den lille firkantede kasse
    To mænd kommer ombord på en passagerdamper i sidste øjeblik før afsejlingen. De medbringer en hemmeligshedsfuld lille kasse, og deres adfærd forekommer temmelig mistænkelig. Har de planer om at sprænge skibet i luften?
  • Kløften ved Bluemansdyke
    En flok banditter har nedsat sig ved en øde kløft et sted i Australien, hvor de overfalder og myrder ensomme rejsende.
  • Bones
    Da Abe Durton, kaldet Bones, møder den kønne miss Carrie Sinclair, er det kærlighed fra første blik. Men hvordan kan en rå og beskidt guldgraver uden konversationstalent mon få fat i en kultiveret ung pige fra byen?
  • Kærlighed og væddeløb
    Den lille kokette og blåøjede Nelly Montague fortæller om dengang hun blev kurtiseret af to unge mænd på en gang, og hvordan et væddeløb afgjorde sagen.
  • Min ven morderen
    En straffefange, som engang har ageret anklagerens vidne i sagen mod røverne fra Bluemansdyke, fortæller sin historie om, hvordan hans forræderi bliver ved at forfølge ham.
  • På jagt efter et spøgelse
    En pensioneret grosserer har købt sig et gammelt slot, og vil nu gerne have installeret et ægte spøgelse. Gennem sin kones nevø kommer han i kontakt med en forhandler af sådanne.
  • Sølvøksen
    En bølge af brutale mord følger med en sending antikviteter til et museum i Pesth.
  • Manden fra Arkhangelsk
    En sær eneboer får et visit fra den ydre verden, da et skib forliser, og en ung pige reddes i land. Nogle dage senere dukker en russer op, som påstår at være hendes mand.
  • Guldgraverpræsten
    En særpræget præstetype kommmer til guldgraverflækken Jackman's Gulch og gør guldgraverne kristne – eller noget i den retning. Hans egentlige formål med denne virksomhed viser sig imidlertid at være knap så kristeligt.

Pris: Gratis til personlig, ikke-kommerciel brug.


ISBN 978-87-7979-983-7 – Format: epub 3 – Tilgængelig fra 24. februar 2024.
Tilbage til indhold