Anthony Hope: Phroso - eBibliotek 1800

[Hjem]
Gå til indhold
Anthony Hope: Phroso - Forside
Anthony Hope: Phroso
Den unge lord Wheatley arver en del penge, og da han længe har haft lyst til at anskaffe sig et sted, hvor han kan trække sig tilbage fra verdens vrimmel, investerer han i en lille tyrkisk ø i det græske øhav, Neopalia, hvortil han drager med en ven og et par tjenestefolk.

Øens 300 indbyggere, herunder ikke mindst Constantin Stefanopoulos, som er fætter til den mand, der har solgt lord Wheatley øen, og bejler til den ædle Euphrosyne – titlens Phroso –, som er arving til øens "trone", er dog ikke indstillede på at blive solgt, og der venter den unge lord en varm velkomst. Det viser sig, at Neopalia har flere hemmeligheder i form af hemmelige gange og en mystisk "feber", som har det med at ramme fremmede indtrængere – men det lykkes alligevel Wheatley at få sat skik på tingene, selv om det komplicerer hans tilværelse noget, at han er forlovet hjemme i England, men forelsker sig til op over begge øren i den skønne Phroso.

Dele af handlingen vil muligvis falde en nutidig læser en smule tåbelig, men bogen var enormt populær i sin tid, og på dansk findes (mindst) fire forskellige oversættelser i form af avisføljetoner og en bogudgave fra 1905.

Pris: Gratis til personlig, ikke-kommerciel brug.


ISBN  978-87-7979-817-5 – Format: epub 3 – Tilgængelig fra 15. oktober 2022.
Tilbage til indhold